Grænser for arbejde og privatliv

17. februar 2012

Er det skadeligt at arbejde mere end 40 timer om ugen og tjekke arbejdsmail i weekenden? Helt sikkert – for nogle. Men ikke for alle, og der er rigtig mange andre ting, der spiller ind på balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Du ligger i din seng om aftenen og tænker: ”Jeg nåede ikke det, jeg skulle på mit arbejde. Hvad blev der af den rolige stund med mine børn? Hvornår får jeg tid med mine veninder igen?

Kan du genkende billedet ovenfor? I så fald er du sikkert ikke den eneste, for det at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv er en udfordring for mange. Men det er også en problematik, der er omgærdet af mange myter. Det var nogle af disse myter, som psykolog Vivi Bach Pedersen gerne ville til livs, da hun i 2008 begyndte på en ph.d.-afhandling.

– Jeg kan ikke lide, når vi sætter universelle regler op for hinanden. Selvom vi kan sige noget generelt om, hvad der skaber balance mellem arbejdsliv og privatliv, så er det i høj grad også individuelt, siger hun.

Vivi Bach Pedersen har i sin afhandling undersøgt balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forskellige typer medarbejdere.

Balance handler ikke kun om familieliv

Der har været en tendens til kun at se på arbejde i relation til familieliv, men det er ikke kun medarbejdere med børn, der kan have problemer med at finde balance. Samtidig er der andet i vores liv, der har betydning ud over vores familie. Fx har venskaber stor betydning.

– Netop på grund af dominerende tidsunderskud ser vi, at nye typer venskaber opstår, der alligevel gør det muligt for medarbejderne at prioritere venskabet, fortæller Vivi Bach Pedersen.

Den ene type er familiebaserede venskaber, hvor voksne kombinerer rollen som partner, forælder og ven og på den måde dyrker tidsbesparende venskaber sammen med andre børnefamilier. Den anden type er de arbejdsbaserede venskaber.

– Vigtigheden af gode kolleger er stor, og kolleger bliver i nogle tilfælde til venner. Disse arbejdsbaserede venskaber har en positiv indflydelse på vores arbejde, både fordi det øger vores lyst til at gå på arbejde, og fordi vi bliver mere villige til at sparre og dele information.

Sæt rammer op for fleksibiliteten

Vi har også en tendens til kun at se på tid som ren og skær kvantitet, men tid er meget mere end det. Det handler også om, hvordan vi bruger vores tid.

– Fleksibiliteten i arbejdslivet positiv, men den stiller samtidig store krav til vores evne til at sige til og fra. Jo mere fleksibilitet og frihed, jo større krav er der til selv at kunne håndtere fleksibiliteten, forklarer Vivi Bach Pedersen.

Undersøgelsen viser, at de medarbejdere, der får tilbudt fleksibilitet, men selv er gode til at sætte grænser, ofte er dem, der har det bedste samspil mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan fx være at sige ”jeg vil ikke arbejde efter kl. 19 om aftenen” eller ”jeg skal holde fri i weekenden.”

Har det så slet ingen betydning, hvor meget vi arbejder?

– Selvfølgelig. Det har en enorm betydning, men det har lige så stor betydning, hvordan vi tilrettelægger vores liv, svarer Vivi Bach Pedersen og beskriver det på denne måde:

– Hvis vi forestiller os, at vores liv udgøres af mange forskellige roller, fx som forælder, ven og kollega, er det ikke kun afgørende, hvordan vi fordeler vores tid mellem rollerne, men ligeså meget, hvordan tiden her opleves og giver vores liv mening. Er vores ”tidsbeholder” ud over arbejde også fyldt af venskaber, sport, familie og andre interesser, oplever vi sandsynligvis balance – også selvom vi arbejder mere end 37 timer om ugen.

af: Vivi Bach Pedersen, Hein & Partnere

Læs den originale artikel i Krifa på dette link.

Copyright billede: Jesper Egholm (Highlight)

Vi bruger cookies til statistik - ved brug af sitet accepterer du dette.
Acceptér Cookies
x