Vores principper

Der er mange konsulenter på markedet i dag. Store huse funderet i revision, IT eller kurser og små huse med hver deres niche.

Vores niche er lederudvikling, organisationsudvikling og udvikling af HR i tæt samspil. Vi mener, at de bedste resultater skabes ved at arbejde med de tre områder parallelt. Uanset om det er en ny strategi der skal implementeres, en restrukturering eller en fusion der skal gennemføres. Eller måske skal virksomheden ’op i gear’ eller igennem forandring.

Når vi arbejder, husker vi, at det er organisationen – og ikke konsulenterne – der skaber resultaterne. Organisationen og ledelsessystemet skal være styrket, når vi går derfra – ikke svækket. Derfor holder vi følgende principper for øje i vores arbejde:

Indsatsen skal styrke ledelsessystemet

Kun virksomhedens egne ledere kan og bør lede virksomheden. Det er en afgørende præmis, som sætter præg på den måde, vi som konsulenter agerer på. Organisationens primære forandringsevne er lejret hos lederne. Ledelse er et betydningsfuldt aktiv, som der skal værnes om. Fordi netop det giver evnen til at eksekvere strategierne og derigennem skabe resultaterne.

Rapporter erstattes af effekt

Vi er ikke meget for rapporter der samler støv på hylden. Vi vil gerne måles på, hvor meget organisationen har eksekveret strategien. Det er ikke vores egen indsats, men organisationens indsats og resultater, som konsekvens af vores tilstedeværelse, der er interessant.

Rådgivning frem for koncepter

Koncepter kan hentes gratis på nettet, og de fleste organisationer evner at læse dem selv. Vi lægger vægt på at have meget erfarne konsulenter med meget store værktøjskasser – men det værktøj de trækker frem afgøres helt af situationen og udfordringen.

Efterlader viden hos kunder

Udviklingsorienterede organisationer har naturligvis brug for viden, sparring og inspiration. Men den viden de køber skal kunne bruges bagefter. Derfor er overlevering af viden en central del af vores arbejde. Vores kunder er ikke nødlidende. De er resultatskabere, der køber inspiration og støtte for at accelerere deres udvikling.

Vi er ikke de største eller mest brandede – men vi er fokuserede og ambitiøse.

Som du kan se af vores referencer har direktører i Novozymes, Københavns Universitet, DR, Nordea, NNIT, Realdania m.fl. valgt at bruge os. Måske er vi også gode nok til din virksomhed…?

Læs om vores ydelser

Vi bruger cookies til statistik - ved brug af sitet accepterer du dette.
Acceptér Cookies
x