strategieksekvering

Strategieksekvering

Strategieksekvering

At omsætte strategi til virkelighed kan være lidt af en hovedpine. Det er ikke tilfældigt at handlekraft og eksekvering er blevet helt centrale temaer i ledelse og endda står skrevet ind i manges værdigrundlag. Der er nemlig en stærk sammenhæng mellem strategieksekvering og virksomhedsperformance.

Flere forskere har undersøgt hvor stor en del af strategier som faktisk implementeres: 66% af strategier eksekveres aldrig. Virksomheder når kun 63% af de finansielle resultater som strategierne lover. Måske ikke så mærkeligt fordi hele 95% af medarbejdere ikke kender og eller forstår strategien…! Positivt sagt er der et stort potentiale…

Men hvad nu hvis vi vender perspektivet – så strategien ikke skal ’op mod’ organisationen og presses igennem? Hvad nu hvis strategien er organisationens ramme? Og hvis opfølgning blot indlejres i det ledelsessystem vi alligevel har? Har vi så ikke forbedret vores chancer for at lykkes?

Den gode nyhed er at de fleste organisationer har de midler der skal til for at eksekvere en strategi – der er ledelse, der er et ledelsessystem og der er en organisation. Når det bliver tungt skyldes det at disse elementer er rettet ind mod den gamle strategi. Før de kan løfte den nye strategi skal de justeres hertil – ellers hænger organisationen og ledelsessystemet som drivankre – og bremser al eksekvering. Det er måske den første og modigste erkendelse – at vi er designet til den gamle strategi og at vi derfor ikke evner at eksekvere den nye, før vi har udviklet os…

Kontakt os
Vi bruger cookies til statistik - ved brug af sitet accepterer du dette.
Acceptér Cookies
x